Om

Rettighedssystem.dk er udviklet til at håndtere udbetaling af TV-rettigheder. Systemet bygger på 15 års erfaring med et tilsvarende system, som dog ikke har været tilgængelig online.

Rettighedssystem.dk betjener online både rettighedshavere og administratorer, der godkender kontrakter, samt de administratorer, der står for den økonomiske beregning.

Rettighedshavere, det vil sige kunstnere af forskellig art, uploader sine kontrakter, fakturaer eller lønsedler. Disse kontrolleres af en administrator, der kontrollerer, om de indeholder de korrekte paragraffer i forhold til ophavsretsloven eller er dækket af en overenskomst.

Rettighedssystem.dk indhenter oplysninger om udsendelser fra de forskellige TV-kanaler, bl.a. via Registration Danmark, Copydan og DR. Til hver udsendelse får systemet oplysninger om hvilke kunstnere/rettighedshavere, der har medvirket i udsendelsen. Rettighedshaveren får et præcist overblik hvilke udsendelser, vedkommende har været med i, samt hvor meget der er udbetalt og indberettet til skat.

Fastlæggelse af retningslinjerne inden for de forskellige faggrupper varetages af et rettighedsudvalg i den enkelte faglige organisation. Rettighedssystem.dk har ingen kompetence til at fastsætte eller ændre retningslinjer.

Udbetalingerne foregår direkte til rettighedshaverens NEMkonto.

En forudsætning for, at rettighedshavere kan få udbetalt rettighedsmidler via systemet, er, at rettighedshaverens faglige organisation deltager i samarbejdet omkring Rettighedssystem.dk. Det er derimod ikke et krav, at rettighedshaveren er medlem af den faglige organisation, men det er ofte en fordel.

Rettighedssystem.dk er en selvstændig virksomhed, der samarbejder med en række faglige organisationer.